Derfor gider journalisten ikke din gode historie

Dont panic

Synes du også det er svært at komme igennem journalisternes nåleøje med din historie? Don´t panic. Det betyder ikke nødvendigvis, at du er for kedelig.

Du ved, at din historie er god. Alligevel bliver det et ”nej tak” eller ”vi laver måske noget om et par uger ”.  Eller endnu værre; du hører aldrig noget tilbage.

Men hvorfor? Når nu din historie er så god? Det kan der være mange grunde til. Men først er det vigtigt at fortælle, at muren er helt almindelig at møde, når du har med pressen at gøre.

Frustrerende ja. Katastrofe nej. End of story – måske, måske ikke. Det kommer helt an på, hvordan du reagerer på en afvisning.

For et nej behøver ikke nødvendigvis at betyde, at din historie er dårlig. Eller at du er dårlig til at skrive pressemeddelelser. Det kan skyldes en række andre faktorer, som intet har med indholdet af din historie at gøre. Og den gode nyhed er, at det er faktorer du forholdsvist nemt kan gøre noget ved, så du alligevel ender med at få succes. De største fem grunde til et nej, jeg har oplevet på trods af at min historie både er relevant, interessant og vedkommende, har jeg listet nedenfor.

1. Du har ramt den forkerte journalist

Journalister har travlt som aldrig før. Deadlines og krav om 5-7 artikler om dagen er hverdag på mange redaktioner. Et nej kan skyldes, at du simpelthen har kontaktet den forkerte journalist i forhold til dit emne. Hvis du fx pitcher en historie om faldgruber i forhold til virksomheders markedsføring på Facebook til en journalist, der skriver om investeringer og børsnoteringer, så er det så godt som sikkert, at din historie bliver afvist. Nogle gange er journalisten venlig at dirigere dig videre til en kollega, men det er langt fra sikkert på grund af det hårde tidspres. Derfor er det meget vigtigt at du på forhånd undersøger, hvilken journalist, der behandler dit stofområde, så du kan målrette din historie til den rigtige person fra starten.

2. Du har kontaktet det forkerte medie

Måske har du tænkt, at Børsen ville være perfekt for dig at komme i med din historie. Og helst online. Så du kontakter nyhedsredaktøren på borsen.dk med din historie om faldgruber i forbindelse med markedsføring på Facebook. Problemet er bare, at din historie ikke lever op til det aktualitetskrav, som nyheder på borsen.dk skal opfylde. Derfor bliver den afvist. Historier der ikke er højaktuelle er der intet galt med, de egner sig bare ikke godt til nyhedsredaktioner. Du får mere succes med at kontakte medier som Markedsforing.dk, ComputerWorld.dk, da disse medier også bringer artikler, der går i dybden med emner, som ikke nødvendigvis er aktuelle her og nu. Du kan også kigge efter sektioner og tillæg, der fx handler om sociale medier, markedsføring eller lign.

3. Din timing er dårlig

Lad os antage, at du har en historie der rent faktisk er højaktuel. Det kunne være nyheden om, at dit lille firma netop har modtaget en millioninvestering fra en kinesisk rigmand, som vil sælge dine gødningsprodukter til kinesiske landmænd. En god historie for en dansk virksomhed. Det uheldige er, at den dag, du sender din historie til Berlingske Business, ruller sagen om OW Bunker. Alle ressourcer bliver sat ind for at dække den skandale, og så må din historie vente. Måske bliver den bragt senere, måske ikke. Det bliver i hvert fald ikke lige den dag, du havde planlagt det. Oplever du det, så vent en eller to uger til sagen har lagt sig, og kontakt mediet igen.

4. Du er bange for telefoner

Du bryder dig ikke om at ringe til en journalist, fordi du er bange for at forstyrre. Så du sender den ene mail efter den anden, men hører ikke noget tilbage. Når du sender mails er du i hård konkurrence med alle de andre, der kæmper om opmærksomhed i journalistens overfyldte indbakke. En mail, der tager dig et kvarter at skrive ville ofte kunne forklares over telefonen på to minutter. Samtidig får du i telefonen øjeblikkelig respons på, om emnet har interesse eller ej, og du slipper derfor for at bruge mere tid på at sende opfølgende mails. Det er selvfølgelig en balancegang, dét med at ringe, for ingen synes det er sjovt at få daglige opkald fra virksomheder, der lige skal høre, om pressemeddelelsen er nået frem. Men er det din første kontakt til journalisten, så er det bedre at ringe først.

5. Du giver for nemt op

Måske har du fået et nej fra Jyllands-Posten, som ikke er interesseret i at lave noget på din pressemeddelelse om dit nye niche-rejsebureau, der finder gemmesteder til rejselystne danskere. Det kan være, at du giver op og tænker, at din historie ikke er god nok til at komme i de store medier. Det kan være en stor fejl. For et nej fra ét medie betyder ikke nødvendigvis et nej fra alle medier. Når du får et nej, er det vigtigt at vide hvorfor. Måske vil JP ikke lave noget, fordi de lige har skrevet om et lignende bureau eller lige har bragt noget omkring rejsetrends, hvor dit bureau er nævnt. Spørg derfor journalisten om årsagen til et nej, så du enten kan justere i din vinkel eller kontakte et andet medie.

Giv ikke op – vedholdenhed betaler sig. Held og lykke!